Det er snart tre år siden jeg fik min første Sonos bundle, og jeg har ikke set mig tilbage siden.
CD-afspilleren er solgt,musikken digitaliseret, og halvdelen af mit musikbehov tilfredsstilles i dag gennem streaming musik services via Sonos. Det vil være en underdrivelse at fortælle at overgangen til Sonos har været en revolution i den måde jeg forbruger musik og anden lyd.
Min clockradio er for år tilbage skiftet ud med en Sonos ZP 120 zoneplayer og et par højttalere som vækker mig med blid eller bragende musik afhængig af behov. På et overskab i køkkenet står en Sonos ZP S5 og er klar med opbyggelige foredrag eller stand-up comedy mens jeg laver mad. Indtil videre har kun badeværelset undgået at få sin egen zoneplayer, og det er nok blot et spørgsmål om tid.
Det kan sikkert læses både på og mellem linjerne ovenfor, at jeg har været rigtig glad for mit valg af musiksystem. Faktisk så glad, at jeg har besluttet mig for at dele nogle af mine fornøjelser, tips, tricks og tekniske udfordringer med jer som læser med her.
Jeg planlægger at beskrive samtlige Sonos enheder som kan indgå i et Sonos system, og gennemgå de forskellige muligheder for brug af netværksharddiske, musik services , ripning af CD’er med mere. Hvis der er noget som ligger dig på sinde eller et spørgsmål du ønsker besvaret, så smid en kommentar, og jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe.
Henrik Jørgensen skriver
Hej
Ville man kunne bruge det til at spille playstation 3 over ,,, eller er det kun musik og film ???
Mvh Henrik